Sag om busvold er udsat
Retten i Nykøbing måtte tirsdag udsætte en sag, fordi den tiltalte i en voldssag fra Nørre Alslev ikke mødte frem. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Passager blev sur over, at han ikke måtte få sin cykel med togbus.
NØRRE ALSLEV Retten i Nykøbing måtte tirsdag udsætte en sag fra i sommer om vold mod en buschauffør, der blev overfaldet ved Nørre Alslev Station.
Den tiltalte, en 31-årig mand, var ikke mødt frem til retsmødets start. Hans forsvarer, Laaveh Piroz, ringede ham derfor op, men den 31-årige var i Jylland.
I stedet valgte retten at afhøre buschaufføren, som var mødt frem, og derefter at udsætte sagen til 17. maj.
Nej til cykel
Den 31-årige er tiltalt for at have taget halsgreb på buschafføren på en togbus, hvilket han nægter.
Episoden skete om morgenen 1. juni i fjor.
- Han ville have sin cykel med togbussen, men det tillader DSB ikke, og det sagde jeg til ham, sagde buschaufføren,
Alligevel smed manden sin cykel ind i bussens bagagerum og satte sig ind i bussen. Derefter gik chaufføren ud for at fjerne cyklen, men den 31-årige fulgte efter og tog ham om halsen. Han fik dog ikke mén af grebet.
Flere personer råbte til den 31-årige, og så tog han sin cykel og gik. Lidt senere blev han anholdt af politiet.
Han er i øvrigt også tiltalt for i sommer at have dyrket cannabis på en adresse i Skovby.
Her fandt politiet 30 cannabisplanter, og det svarer til 282 gram hash, som han selv skulle ryge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde