Masten ved Lyttehøjvej blev rejst uden landzonetilladelse. Derfor skal Guldborgsund Kommune genbehandle sagen, har Planklagenævnet bestemt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Klagenævn går igen imod Guldborgsund Kommune.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
LUNDBY Flytningen af en telemast ved Lyttehøjvej i Lundby på den nordvestlige Falster foregik ikke efter reglerne, og sagen skal gå om.
Det har Planklagenævnet bestemt, efter at man netop har afgjort en naboklage over flytningen.
Guldborgsund Kommune mente i sin tid, at en flytning af masten ikke krævede en landzonetilladelse.
Men Planklagenævnet har den modsatte opfattelse. Der skulle have været en landzonetilladelse, mener man.
- En flytning af masten cirka 60 meter mod sydvest er en så væsentlig ændring af placeringen, at der er tale om et nyt retligt forhold, siger Planklagenævnet.
Annonce
Svend Aage Iversen er nabo til telemasten, som han har klaget over og fået medhold. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Flytningen af masten
29. september 2020 fik en landmand en landzonetilladelse, så der kunne sættes en 42 meter høj telemast op ved et rensningsanlæg ved Lyttehøjvej.
Derefter ønskede landmanden at få flyttet masten til en ny placering.
Rensningsanlægget skulle nemlig nedlægges, og så ville han dyrke jorden.
Kommunen gik med til at rykke masten 60 meter hen mod et hus, som ejes af Svend Aage Iversen.
Kommunen: Underordnet
4. januar 2021 besluttede kommunen, at flytningen af masten ikke krævede en landzonetilladelse. Man mente, at flytningen var af underordnet betydning.
Derefter blev masten rejst på den nye placering i maj 2021.
Svend Aage Iversen har hele tiden været imod placeringen af masten, der står lige i hans udsigt.
Derfor klagede han over flytningen, blandt andet til Planklagenævnet.
Annonce
Nabo fik medhold
Nu har nævnet ophævet kommunens beslutning fra 4. januar 2021, fordi placeringen af masten var en væsentlig ændring.
Det betyder, at sagen skal behandles en gang til.
- Vi har taget nævnets afgørelse til os og vil genbehandle sagen, siger Casper Henriksen, der er leder af TM Myndighed, fra Guldborgsund Kommune.
Svend Aage Iversen har ingen kommentarer, men henviser til sin advokat. Hun er ikke vendt tilbage.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned