Man kan roligt sige, at det er Sakskøbings fremtid, det gælder, når Guldborgsunds kommuneplan-strategi er sendt til høring i otte uger frem til midten af januar.
For strategien ender med at fastlægge de overordnede linier for udviklingen i storkommunen. Og så er det tid at give sit besyv med, hvis man vil have noget at skulle have sagt, før de overordnede linier bliver lagt fast.
Derfor indkalder det nye Sakskøbing Fællesråd til borgermøde på Sakskøbing Vandrerhjem om strategien mandag 26. november klokken 19.
Byrådet har alleredet givet sit bud på de store linier.
Det fremgår, at erhvervsudviklingen skal ske i områderne langs motorvejen. Sommerhusene skal ligge på Sydfalster, ved Stubbekøbing og i Nysted. Uddannelserne skal være i Nykøbing, og bosætningen skal ske i Nykøbing og på Nordfalster.
Til gengæld har Sakskøbing Fællesråd et langt mere lokalt orienterede formål, nemlig fremme erhvervsudvikling, bosætning, handelsliv og turisme i Sakskøbing - fordi det - og meget mere - hører med til at være by med en fremtid.
Det er lykkedes at få Guldborgsunds planchef Peter Vergo til at gennemgå forslaget til strategi, og han har lovet at sætte et særligt fokus på Sakskøbings rolle i dén sammenhæng.
Det er også lykkedes at få borgmester Kaj Petersen (A) til at møde op for at deltage i debatten om fremtiden for sin gamle hjemkommune.
Samtidig har Fællesrådet sikret sig, at en række personer med særlig viden om natur, kultur, fritid, sundhed, landdistrikter, erhverv, turisme, byudvikling og infrastruktur også er til stede.
Mandagens møde er det hidtil eneste møde om planstrategien i hele storkommunen, for byrådet har besluttet, at det ikke vil arrangere møder om sagen.
- Men hvis foreninger eller landsbyer eller andre vil, skal vi nok hjælpe, så meget vi kan, men kommunen tager ikke initiativet, siger Peter Vergo.
Peter Foersom
pf@folketidende.dk
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker