Salg af benzin støtter de unge

 

I sidste uge kunne formand for TGB Mogens Mika tage imod en sponsorcheck på 45.645,06 kr. fra Ok Benzin og Kvickly Nykøbing F.
Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man knytter sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis klubben med et ørebeløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og Kvickly i Nykøbing F., der udbetaler pengene. 
- Vi er rigtig glade for sponsoratet. Pengene går til ungdomsarbejdet, hvor vi giver vores børn og unge i klubben nye oplevelser, og styrker det sociale sammenhold på tværs af årgangene. Vi står ved Kvickly ca. seks gange om året og laver kontokort. Vi har et rigtig godt samarbejde med varehuschef Anders Madsen, og håber selvfølgelig, at mange fortsat vil tanke til gavn for vores idrætsglade medlemmer, lyder det fra Mogens Mika.
Formand for TGB Mogens Mika og Alexander på syv år, der spiller i klubben tog glade imod den flotte check fra varehuschef Anders Madsen, Kvickly Nykøbing F., og Ole Arildsen fra OK Benzin.

Kvickly Nykøbing F. og OK Benzin overrakte check til Toreby-Grænge Boldklub.

Offentliggjort Sidst opdateret