Løve Apoteket er et af de steder, hvor der er rift om mundbindene. Apoteker Ole Lystrup Iversen sørger løbende for at bestille hjem, men kan ikke afvise, at der af og til vil være udsolgt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Stor efterspørgsel efter anbefaling af brug i offentlig transport.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Borgerne reagerede raskt efter fredagens udmelding fra Sundhedsstyrelsen om, at det var en god idé at bruge mundbind, hvis man brugte offentlig trafik, og der var trængsel.
På Løve Apoteket i Langgade og Lindholmcentret steg salget markant derefter, fortæller apoteker Ole Lystrup Iversen.
- I sidste uge var salget meget højt i forhold til, hvad det plejer at være. Lørdag er den dag, hvor vi har solgt flest, og det var kun en halv dag. Vi solgte mere lørdag, end vi gjorde de første tre uger af juli tilsammen, siger han.
Apotekeren havde onsdag fornemmet, at der ville ske noget snart, og bestilt mundbind hjem.
Han kan ikke garantere, der ikke vil være udsolgt én dag indimellem, men han sørger for løbende at bestille hjem.
Annonce
Også på Svane Apotek har efterspørgslen været til at mærke, lyder det fra ejer Betina Kjær Hansen.
- Vi kunne fornemme i 10 dage, før udmeldingen i fredags kom, at folk begyndte at købe flere mundbind, og da der blev åbnet op for, at man kunne komme til Tyskland igen, begyndte flere at købe, for dernede er det et krav at bruge dem, så det har langsomt været stigende, siger hun og tilføjer, at udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen har givet en flaskehals:
- I juli solgte vi fire gange så mange mundbind som i juni, og nu er det eksploderet fuldstændigt. Fredag røg de sidste, og vi forventer at få flere sidst på ugen.
Siden den sidste pakke røg over disken, har efterspørgslen været stor, og som på Løves har det været fra såvel lokale som fra turister fra ind- og udland.
Det samme er tilfældet i Matas i Østergågade, hvor butikschef Michelle Egelund også har udsolgt.
- Vi oplevede allerede for to uger siden stigning i salget, og der røg i hvert tilfælde 200-300 fire styk-pakker på meget kort tid. En dag havde vi 100 på lager, og de var væk, da vi gik hjem, siger hun og regner med en ny leverance i løbet af ugen.
I Kvickly var der mandag formiddag stadig mundbind på hylderne, men salgsleder Søren Pedersen kunne fortælle, at der ikke var flere på lager.
Betina Kjær Hansen i Svane Apotek venter på nye leverancer af mundbind. Foto: PrivatPrivat
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker