Samarbejde mod møller
Beboere ved Skørringe Gods er bange for, at fremtiden byder på meget større møller end denne. Derfor er de gået sammen med beboere ved Vennerslund. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To grupper på Nordfalster vil sammen tjekke rapporter med mere.
NORDFALSTER De to lokale grupper, som bekæmper store vindmøller på Nordfalster, vil hjælpe hinanden med at tjekke op på rapporter og lignende.
Det fremgår af en mail, som Henning Abildgaard fra gruppen Stilhedtak ved Skørringe har sendt til Folketidende.
Sammen med Ikke i Vores Guldborgsund, der er imod store vindmøller ved Vennerslund, meddelte gruppen forleden, at man havde indgået et samarbejde.
Nu gøres samarbejdet konkret.
Tjekker rapporter
- Vores samarbejde går ud på at hjælpe hinanden med at tjekke op på miljørapporter og konsekvensvurderinger, siger Henning Abildgaard fra Stilhedtak.
De to grupper vil også skrive til byrådets medlemmer om mangler og fejl i rapporterne, fordi man ikke mener, at direktionen i Guldborgsund Kommune gør byrådet opmærksomme på dem.
Desuden siger grupperne, at hele Eskilstrup kommer i en nærzone til kæmpevindmøller, hvis de to energiprojekter ved Skørringe og Vennerslund bliver ført ud i livet.
- Man kan frygte, at hele området bliver fravalgt af børnefamilier, og det kan føre til en lukning af Eskilstrup Skole, skriver Henning Abildgaard til Folketidende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde