Renoveringen af Hotel Nørrevang er tæt på at være afsluttet, og nu søger man efter en forpagter eller lejer til at stå for driften af hotel og restaurant. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Renoveringen er tæt på at være færdig. Nu søges der forpagter eller lejer.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIELYST En af de mest kendte ejendomme på Marielyst Strandvej er snart klar til atter at tage imod gæster. Hotel Nørrevang er efter en længerevarende og omfattende renovering nu sat så meget i stand, at folkene bag hotellet har hængt et "Til leje"-banner op foran hovedindgangen ud til strandvejen.
Og i løbet af tre måneder, hvis alt går vel, kan de første gæster tjekke ind eller sætte sig til bords i restauranten.
- Vi regner med, at vi kan begynde at tage imod gæster fra 1. april, fortæller Mikkel Sandorff, der er udlejningsansvarlig.
Han fortæller videre, at renoveringen har kostet et tocifret millionbeløb.
- Vi nærmer os at være færdige. Alle værelserne er blevet gennemgribende moderniseret. Pejsestuen inde til højre er nedlagt, og gulvet er blevet nivelleret ned, så det er i samme niveau som resten. Det er tanken, at rummet fremover kan fungere som morgenmads-restaurant eller brasserie.
Annonce
- Vi er også i gang med at restaurere den gamle bar, og udenfor er der bygget et væksthus med omkringliggende højbede, som kan bruges til at forsyne den kommende restaurant med råvarer, forklarer Mikkel Sandorff.
Renoveringsarbejdet er ikke helt færdigt endnu, og det er heller ikke tanken, at alt skal være 100 procent klar, før man har fundet en lejer eller forpagter.
Blandt nyskabelserne på det renoverede Hotel Nørrevang er et væksthus med højbede omkring. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Medindflydelse på indretning
- Vi vil gerne give en kommende lejer eller forpagter medindflydelse på resten af indretningen. Det er også derfor, vi har sat skiltet med "Til leje" op nu. Og der er allerede flere interesserede, der har henvendt sig. Jeg har en del fremvisninger i starten af det nye år, fortæller Mikkel Sandorff.
- Vi håber at finde nogle, der først og fremmest er rigtig dygtige hotelfolk, men vi vil også gerne have nogen, der er dygtige til at drive restauranterne, for vi vil lave to restauranter - både brasserie og en lidt finere restaurant, og indtil videre har vi flere kandidater, tilføjer han.
I forbindelse med renoveringsarbejdet er den bygning, hvor der tidligere blandt andet var spa-bad og et mini-badeland blevet revet ned. Det areal henligger nu som tom byggegrund, og det får det indtil videre lov at blive ved med.
I hotellets forhave er der sat nogle trampoliner op, så der også er lidt underholdning for børn og barnlige sjæle blandt gæsterne.
Af det prospekt, som er udarbejdet til potentielle lejere eller forpagtere, fremgår det blandt andet, at hotellet kommer til at rumme 28 totalt istandsatte, nordisk inspirerede værelser. Derudover bliver der også tre konferencerum.
Det samlede ejendomsareal udgør 2.161 kvadratmeter fordelt på kælder, stue og førstesal. Grundarealet er på godt 3.000 kvadratmeter.
Hotel Nørrevang har levet en omskiftelig tilværelse de sidste 10 år med forskellige ejere, og i en periode skiftede det endda navn til Marielyst Badehotel. Hotellet ejes nu af ejendoms-investeringsselskabet Provins Invest ApS, som altså har iværksat den omfattende renovering af bygningerne.
Blandt nyskabelserne på det renoverede Hotel Nørrevang er et væksthus med højbede omkring. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Blandt nyskabelserne på det renoverede Hotel Nørrevang er et væksthus med højbede omkring. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Blandt nyskabelserne på det renoverede Hotel Nørrevang er et væksthus med højbede omkring. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt