Efter et halvt års ventetid bliver det gamle vandtårn i Stubbekøbing nu fjernet.
I weekenden blev store entreprenørmaskiner kørt til hjørnet af Karlsfeltvej og Wieverknolden, hvor vandtårnet står.
Og mandag morgen gik man i gang med at fjerne vandtårnet fra toppen.
I dag mister Stubbekøbing en del af sin historie.
Louise Jørgensen, vandtårnsgruppen
Det ventes, at arbejdet med nedrivningen kan være gjort færdig måske allerede i dag.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Annonce
Det ikoniske vandtårn bliver revet ned. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
Kampen er slut
Dermed må en lokal gruppe, som siden i sommer har kæmpet for at bevare vandtårnet, sande, at deres kamp har været forgæves.
- Jeg fik søndag aften besked om, at nedrivningen begynder mandag. Så i dag mister Stubbekøbing en del af sin historie, fortæller Louise Jørgensen fra gruppen.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Nu er det slut med vandtårnet i Stubbekøbing. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
Hun og andre fra gruppen har mange gange henvendt sig til Guldborgsund Kommune for at få stoppet nedrivningen.
Seneste henvendelse fra gruppen kom fredag i sidste uge.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Mandag morgen begyndte man at fjerne toppen af Stubbekøbing Vandtårn. PrivatfotoPrivatfoto
Kommunen: Det skal væk
Men som tidligere har kommunen afvist gruppen og holdt fast i sin beslutning fra sidste år om at rive vandtårnet fra 1932 ned.
I kommunen har man sagt, at vandtårnet skal væk, fordi det var i for dårlig stand.
Annonce
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Vandtårnet har stået i byen siden 1932. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
- De siger, at det er for dyrt at stoppe nedrivningen og sælge eller overdrage tårnet, siger Louise Jørgensen.
Gruppen har ellers haft en entreprenør, som ville købe vandtårnet, på hånden, men han blev afvist af kommunen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker