I 20 år har marts og april måned været blandt de mest begivenhedsrige hos Lammehave Økologi. I år er ingen undtagelse. De mest nuttede forårsbebudere kommer nemlig til verden lige nu og det hører man allerede flere meter, før man går ind af stalddøren på den lokale gård.
Fårene hos Lammehave Økologi er delt op. I laden er små bokse med kun moderfåret og dens lam. I stalden er en stor boks med større lam og får. Overfor i en endnu større bås bor de får, som endnu ikke har læmmet. For eksempel får nummer 19.246.
Men hun er godt på vej. Maja, datter på gården, har holdt øje med hende og der er ingen tvivl om, at det er oppe over. Fåret både puster og presser.
- Det er hendes syvende gang, så hun er rutineret, siger Jakob Jørgensen, indehaver af Lammehave Økologi, der i år går fra 60 til 90 moderdyr. Efterspørgslen på de lokale, økologiske lam er nemlig stigende.
Får nummer 19.246 er en rutineret dame, men fik denne gang brug for lidt fødselshjælp af fåreavler Jakob Jørgensen, indehaver af Lammehave Økologi. Foto: Anne Katrine Petersen Anne Katrine Petersen
Utrolige kræfter
Annonce
Vi bliver stående udenfor boksen og ser miraklet ske. Forbenene og snuden kommer først. Men det går lidt for langsomt, mener fåreavleren. Han går ind, ifører sig en lang grøn handske og hjælper først det ene lam ud.
- Der er utrolige kræfter på spil. De kan virkelig klemme hånden, hvis man er inde at hjælpe, siger han.
De kan virkelig klemme hånden, hvis man er inde at hjælpe
Jakob Jørgensen, fåreavler og indehaver af Lammehave Økologi
19.246 brummer lavmælt og slikker løs på det første lam. Det svarer med små lyde og sutter ud i luften. Det er vigtige minutter, hvor de lærer hinandens lyde at kende, så de kan finde hinanden i en flok.
Jakob sætter et hegn op inde i boksen, så de andre får ikke forstyrrer den særlige stund.
Ændret åbning uden betydning
Samtidig med, at 19.246 har travlt med at slikke sit første lam ren, er nummer to på vej. Veerne tager til. Hun lægger sig ned igen og Jakob lægger det første lam op til hende.
Nummer to hjælper han også på vej, inden moderkagen kommer som det sidste.
- Den spiser de - nok både for vitaminerne i den og så den ikke tiltrækker rovdyr, fortæller hans kone Tina.
Vi betragter dyrene lidt, inden vi lader dem få fred. Det gik heldigvis også godt denne gang. Næste års påskelam er sikret. Og der er rift om dem - særligt blandt restauranter. Men hvad betyder det så for en lokal producent, når for eksempel Hesnæs Havn lukkede ned sidste år og Pomle Nakke åbner senere end først antaget?
- Vi kan helt klart mærke, at der er færre biler, som lægger vejen forbi Østfalster, men fordi efterspørgslen er så høj i forvejen, både på vores lam, grise og grøntsager, er det ikke noget, der påvirker vores indtjening.
Seneste artikler
Nu er ombudsmandens udtalelse landet i sag om avisboykot
Nu indtager de Bjørneskoven
Ekspert: Lolland vil være fattig i årtier
Annonce: Ledelsesrådgivning med fokus på sammenhæng og udvikling i danske organisationer
Annonce: Vil du ind i tech-branchen? Sådan kommer du i gang med et Python kursus
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri