SE VIDEO: DRONNINGEN BRUGTE LANG TID PÅ LOKALT GODS
Dronningen blev modtaget af højesteretssagfører Jon Ulrik Stokholm, som er formand for det Classenske Fideicommis' bestyrelse. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det årlige regnskabsmøde på Corselitze trækker lidt længere ud i år.
CORSELITZE: Præcis klokken 13.00 tirsdag svingede en stor, sort Bentley op foran hovedindgangen på Corselitze Gods.
Dronning Margrethe steg ud og blev budt velkommen af højesteretssagfører Jon Ulrik Stokholm, som er formand for det Classenske Fideicommis' bestyrelse.
Indenfor i varmen ventede en frokost og det årlige regnskabsmøde på Corselitze.
Deltagerne ved frokosten var bestyrelsen for det Classenske Fideicommis med ægtefæller samt nuværende godsforvalter Poul Schreiner Hansen og hans efterfølger på Corselitze fra nytår, Jannik Houmann. De havde også deres ægtefæller med.
Annonce
Dronningen kan i år fejre 50-årsjubilæum som regent. Samtidig har hun 50-årsjubilæum som protektor for Det Classenske Fideicommis.
Derfor er det årlige besøg i år udvidet, så det også byder på en privat middag på godset tirsdag aften.
Besøg med skift af garderobe
Dronningen var ved ankomsten til Corselitze iført en klassisk brun pelsjakke, sort nederdel og et par praktiske sko.
Men der skulle givetvis skiftes garderobe inden middagen. Ved ankomsten bar dronningens chauffør en dragtpose og en taske ind, som kunne være et tegn på senere skift af dronningens påklædning til aftenmåltidet.
Folketidende fik lov at se menuen for frokosten. Men man ønskede ikke at røbe menuen for den private middag, hvor 15 indbudte personer foruden dronningen deltager.
Menu for frokost for Dronningen på Cortselizte
Velkomst: Champagne La Cuvée - Laurant-Perrier.
Hovedret: Havtaske frikkasé med grøntsager. Dertil vine Schloss Johannisberg og Riesling Rotlack Kabinett Feinherb Rheingau.
Mellemret: Ostepinde med vine Casa Les Fraisles og Monastrell Viñas Viejas
Dessert: Chokoaldemousse med appelsin og vine Chateau Cru Peyraguey, Sauternes
Foruden Bentleyen, som dronningen var passager i, fulgte en BMW med to sikkerhedsfolk med. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Dannebrog var hejst på Corselitze og flere ejendomme i området, da dronningen ankom. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Dronningens chauffør bragte en dragtpose ind på Corselitze. Givetvis med skiftetøj til dronningen til aftenens middag. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde