Fem slukningskøretøjer blev lørdag klokken 9.45 alarmeret til en brand i en spånsilo på møbelfabrikken P.H.s Snedkeri på Eskilstrup Vestergade. Siloen, som står i en lagerhal, var omkring halvt fyldt med brændselspiller, og da brandvæsenet nåede frem, var hele hallen fyldt med røg. Ifølge indsatsleder Jørn Ottesen frygtede man en overgang for en røggas-eksplosion, hvis der kom luft til hallens blanding af støv og røg, men efter nogen tid vovede man alligevel at slå hul i taget for at få noget af røgen ud.
Hele dagen kæmpede 10 røgdykkere på skfit for at få bugt med ilden, som fortsatte med at ulme i brændselspillerne. Man rekvirerede en special-slamsuger fra Tåstrup, som kunne suge de våde og ulmende brændselspiller op fra siloen, og kørte pillerne til en nærliggende kommunal depotplads, hvor man bredte dem ud og dængede dem til med vand.
Ifølge indsatslederen foregik det på den måde, at man sprøjtede vand på pillerne for at dæmpe ilden og så sugede frasiloenr, indtil ilden atter flammede op. Omkring klokken 17.30 var siloen tømt, og branden slut.
De i alt 20 brandfolk blevsuppleret med fire mand fra Beredskabets støttepunkt i Nykøbing, som løbende forsynede røgdykkerne med friske flasker med komprimeret luft.
Brændselspillerne forsynede et pillefyr, som leverer varme til fabrikkens lokaler, og det var fabrikkens ejer, Poul Hemming, der opdagede røgen og slog alarm.
- Jeg kunne lugten røgen fra pillefyret, hvor bunden også var helt rødgløende. Og så var det bare med at få slået alarm, fortæller Poul Hemming.
- Jeg ved ikke, om ilden er rendt baglæns, eller om det kan være en defekt ventil i fyret, som er årsag til, at det ikke fungerer, som det skal, siger Poul Hemming, der selv bor ved siden af fabrikslokalerne.
Ifølge indsatsleder Jørn Ottesen er der ingen tvivl om, at branden er opstået ved tilbageslag fra det kombinerede spån- og pillefyr. Det fremgik af det forhold, at pillerne i siloen brændte nedefra.
Ingen mennesker er kommet noget ved branden på fabrikken, der har fem ansatte og producerer møbler til det danske marked.
Lars Hovgaard og Peter Foersom
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet