Sejlere strandet – broen må stadig ikke åbne
Kong Frederik IX's Bro er spærret for sejlerne en tid endnu. Arkivfoto: David Arnholm
David Arnholm
Banedanmark må udskyde åbningen af Kong Frederik IX's Bro for sejlerne.
Fredag skulle sejlerne endelig kunne passere Kong Frederik IX's Bro mellem Nykøbing og Sundby. Siden en gang før påske har broen været lukket for sejlerne i forbindelse med, at Banedanmark har udskiftet de skærme, brovagten bruger til at betjene broen.
De nye skærme er nemlig nødvendige, når brovagten i fremtiden skal åbne den nye broklap til jernbanen. Og det udskiftnings-arbejde skulle være afsluttet fredag, men opgaven har vist sig at være mere kompliceret end ventet. Det fortæller byggeleder Hans Christian Lollike fra Banedanmark.
- I sammenbygningen mellem det gamle og det nye el-system er vi kommet til den erkendelse, at vi har brug for mere tid til at afprøve det. For hvis skærmen ikke fungerer, vil åbningen og lukningen af broen tage alt for lang tid, siger han.
Hvis skærmen ikke fungerer, vil åbningen og lukningen af broen tage alt for lang tid.
Hans Christian Lollike byggeleder, Banedanmark
Hans Christian Lollike understreger, at broen godt kan åbne og lukke på forsvarlig vis - det er bare tempoet, der skal op.
- Broen er jo en livsnerve for Nykøbing, så vi vil ikke stå i den situation, at den ikke kan åbne og lukke med tilstrækkelig hastighed. Men det tager lidt længere tid, siger han og fortæller, at der skal laves en test på tirsdag, og at broen så forhåbentlig kan åbne for sejlerne fredag 2. maj.
- Jeg er ked af det for de sejlere, der gerne ville igennem i weekenden. Der ville sikkert være kommet nogen, siger han og fortæller, at der allerede har været enkelte tyske sejlere, som havde forventet at kunne passere broen og blev skuffede.
- Men vi er altså nødt til at tage en uge mere for at være sikre på, vi ikke kommer til at genere vejtrafikken unødigt.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker