Det nystiftede Sakskøbing Fællesråd har valgt at gøre Sakskøbings rolle i fremtiden til sit første store tema, og arbejdet fik en nærmest flyvende start ved et velbesøgt møde i slutningen af november.
Seks arbejdsgrupper har siden arbejdet med Guldborgsund Kommunes forslag til kommunestrategi. Høringsfristen er netop forlænget til 15. februar, og derfor bliver mødet i aften klokken 19 på Saxenhus en slags halvvejsmøde, inden Fællesrådets bestyrelse udformer sine bemærkninger.
Arbejdsgrupperne skal gøre op, hvor langt de er nået, men ifølge tidligere kommuneingeniør Erik Bohn-Jespersen er alle, der er interesseret i arbejdet, fortsat velkomne til at deltage. Begitta Søgaard, der er nyansat planlægger i Guldborgsund Kommune, har lovet at deltage for at fortælle om Agenda 21, som er et underelement i strategien.
- Agenda 21 har bæredygtighed som hovedtema. Det gælder for eksempel initiativer, der skal begrænse CO2-udslip og forurening, men det gælder også hvad man kan kalde social bæredygtighed, siger Begitta Søgaard.
- I kølvandet på kommunestrategien er meningen, at der skal laves handlingsplaner, hvor kommune og borgere forpligter hinanden, siger hun. Som et eksempel nævner hun, at kommune og borgere kunne gå sammen for at fremme energibesparende belysning.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker