MARIELYST: Tirsdag 18. oktober kan du få et særligt indblik i Højskolen Marielysts kursuskatalog for 2023, når højskolen holder reception for alle interesserede.
For hvordan laver man blomster af crepepapir, hvem var Karen Blixen egentlig og hvad er historien bag højskolen, som i starten af 1900-tallet og frem til 1969 var badehotel, der trak borgerskabet ud til kysten? Det og meget, meget mere kan du lære mere om på et af Højskolen Marielysts spritnye kurser.
Temaerne blandt de godt og vel 70 kurser, som seniorhøjskolen udbyder i det kommende år, spænder bredt. 15 af kurserne er spritnye, mens seks af dem er genoplivede kurser, som ikke var på programmet i år.
De resterende knap 50 kurser er klassikere med en popularitet, der gør, at de også er at finde i 2023.
Se i kataloget
Annonce
Kursuskataloget udkommer i uge 42, og i selvsamme anledning holder højskolens forstanderpar Christian Schou og Jannie Lehmann reception og fejrer udgivelsen tirsdag 18. oktober klokken 15.30 til 17.00 - alle er velkommen til lanceringen, hvor der både vil være kaffe og kage og skøn musik af husorkestret Maries mænd, som består af højskolens musikalske undervisere.
Højskoleforstander Christian Schou inviterer på bobler og et smugkig i det nye katalog. Foto: Arkiv/Claus HansenClaus Hansen
- Vi er rigtig tilfredse med kataloget for 2023 og vil gerne markere udgivelsen på behørig vis. Vi har i 2023 lagt vægt på at tilbyde flere korte kurser af en varighed på mellem fire og seks dage. Vores erfaring er, at mange seniorer går til mange forskellige aktiviteter, og de kan derfor ikke altid tage to uger ud af kalenderen for at tage på højskole. Med flere korte kurser håber vi på, at de bedre kan finde tiden til at opleve højskolelivets herligheder, fortæller forstander Christian Schou, der håber på et fint fremmøde på dagen.
Vi er rigtig tilfredse med kataloget for 2023 og vil gerne markere udgivelsen på behørig vis. Vi har i 2023 lagt vægt på at tilbyde flere korte kurser af en varighed på mellem fire og seks dage.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde