SKAL SPARE MILLIONER PÅ BUSSER: FALSTER PÅVIRKES
Busrute 737 mellem Nykøbing og Stubbekøbing via Horbelev og Hesnæs skal ikke mere køre i weekender og på helligdage. Det lægger trafikselskabet Movia op til i en ny spareplan. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Movia vil spare 3,5 millioner kroner på driften af busruter i Guldborgsund, lyder oplæg.
GULDBORGSUND: Der skal nu skæres i flere busruter, der betjener yderområder i Guldborgsund Kommune.
Sådan lyder et oplæg fra trafikselskabet Movia, som lægger op til at spare 3,5 millioner kroner om året på sin lokale kollektive trafik.
Det meste af besparelsen, godt to millioner kroner, skal findes ved at skære afgange væk på ruter på Nord-, Øst- og Sydfalster.
Resten skal findes ved takstforhøjelser, især på flexture rundt om i kommunen.
Besparelsen er på 3,5 millioner kroner.
Guldborgsund Kommune
Stop for weekend-kørsel
Ifølge oplægget vil besparelserne især ramme ruterne 737 over Østfalster og 742 mellem Nykøbing og Bøtø via Marielyst.
Her skal de to busruter i fremtiden nemlig ikke længere køre i weekender og på helligdage, men kun på hverdage, lægges der op til.
På 737 bortfalder desuden to afgange, dels morgen klokken 05 og dels aften klokken 19.
Færre afgange
Besparelserne vil også betyde færre aftenafgange på ruterne 736 mellem Nykøbing og Nørre Alslev og 730 mellem Nykøbing og Nysted.
Begge steder skal busserne nu standse deres kørsel klokken 21. Hidtil har det været klokken 23.
Desuden skal lørdags-timedrift på 736 ændres til to-times drift, står der i oplægget.
Turistbus standses
Desuden vil man i kommunen helt nedlægge rute 743.
Det er en gratis sommerbus, som turister har kunnet tage mellem Marielyst og Gedser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned