Cirka 150 kilo fisk blev torsdag aften beslaglagt, da SKAT og Fiskeridirektoratet slog til mod handel med såkaldte sorte fisk på havnen i Stubbekøbing.
Direktoratets medarbejdere havde mistanke om, at der foregik handel, som ikke blev opgivet til myndighederne, fordi de gennem længere tid havde registreret, at der var en livlig trafik med kassevogne og personbiler med trailere på havnen, når man var færdige med at inspicere fiskefartøjerne.
Derfor inviterede Fiskeridirektoratet Skattecenter Køge med en tur på havnen i torsdags, hvor to kuttere havde meldt deres ankomst.
Fiskene blev losset og hentet af en lastvogn, som skulle til fiskeauktionen i Thyborøn i Vestjylland under opsyn af fiskerikontrollørerne.
Men kort efter, at kontrollørerne "forlod" havnen blev cirka 150 kilo fisk læsset fra en af kutterne og ind i en varevogn, som tilhører en mand fra Maribo. Kontrollørerne slog til med det samme og beslaglagde fiskene.
- Ejeren af vognen forklarede, at han tilfældigt var kommet forbi havnen, og at skipperen havde foræret ham de mange fisk, fortæller indsatsleder i SKAT, Allan Kok.
- Skipperen forklarede meget ivrigt på sin side, at han ofte forærede gratis fisk til tilfældige forbipasserende som en slags reklame. Vi synes dog, at 150 kilo var en lige lovlig stor gave at give hen over havnekanten, siger Allan Kok.
Begge parter kan nu vente en bøde, ligesom skipperen vil blive indkaldt til torskegilde hos SKAT.
Allan Kok oplyser, at aktionen i Stubbekøbing ikke er enestående og at SKAT i den kommende tid vil øge fokus på de sorte fisk i havnene på Lolland-Falster.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker