Børnene bliver ofte taberne når mor og far går fra hinanden. I mange år har børnesagkyndig rådgivning, ægteskabsrådgivning og konfliktmægling taget udgangspunkt i forældrene, men nu starter Statsforvaltningen Sjælland et nyt initiativ, der tager udgangspunkt i børnene.
I børnegrupper kan børn mødes og tale med jævnaldrende børn i samme situation, når forældrene er gået fra hinanden.
- Ved at tale om situationen kan børnene opleve en lettelse og en større forståelse for forholdene i deres egen familie, siger psykolog Nina Vrang.
- Vi tror børnegrupperne kan hjælpe børn der har det svært med familiens opbrud. Ved at møde jævnaldrende der er i samme situation håber vi, at børnene kan få løst op for nogle af deres problemer og få det bedre. Børnene vil ofte ikke have nogen at tale med disse problemer om, og de har måske ikke lyst til at tale med deres skolekammerater herom, men vi tror på at ved at børnene møder andre ligesindede, kan det løsne op for de problemer de tumler rundt med , siger Nina Vrang.
- Vi har set det i de sorggrupper der har været oprettet, og vi tror på at børnegrupperne, vil gøre det lettere for børn at håndtere forældrenes skilsmisse. Vi har allerede fået nogle henvendelser, men vi har stadig ledige pladser både i Roskilde og Nykøbing F, og vi modtager gerne henvendelser fra forældre og børn, siger Nina Vrang.
Børnegrupperne starter i foråret i Nykøbing og Roskilde for børn mellem 9 og 12 år. I hver gruppe er der plads til cirka otte børn, der mødes seks gange hver anden uge mellem klokken 16 og 18.
Jesper Bøgh jb@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker