Her er det en første skitse over klimaskoven ved Saxenhøjs økologiske besøgsgård, hvor skoven anlægges, så den kombineres med åbne områder til græsning for besøgsgårdens husdyrhold. I alt skal der plantes cirka 15 hektar skov på det 25 hektar store projektareal ved besøgsgården. Foto: HedeDanmarkHedeDanmark FT
De første skitser over henholdsvis folkeskoven og klimaskoven præsenteres.
SAKSKØBING: Forleden var der omtale af Sakskøbings kommende folkeskov mellem Guldborgvej, Mellemvang, Møllevej og Falkevej samt klimaskoven, der får en placering tæt ved Saxenhøj.
Nu kan de første skitser over henholdsvis folkeskoven og klimaskoven præsenteres.
De er udarbejdet af HedeDanmark, der - som nævnt forleden - endte med at blive foretrukket efter udbudsrunden.
Vi skal starte møder i næste uge med HedeDanmark på besøgsgården i Sakskøbing, hvor klimaskoven rejses, og her skal vi blandt andet drøfte skitser, proces mm. for skovrejsningen
Maya-Maria Madslund, miljøplanlægger fra Center for Teknik & Miljø
- Vi skal starte møder i næste uge med HedeDanmark på besøgsgården i Sakskøbing, hvor klimaskoven rejses, og her skal vi blandt andet drøfte skitser, proces mm. for skovrejsningen, fortæller miljøplanlægger Maya-Maria Madslund fra Center for Teknik & Miljø.
Kan ske ændringer
Annonce
Det skal tilføjes, at der i forbindelse med de kommende drøftelser naturligvis kan blive tilføjet ændringer til de vedlagte skitser.
Derudover skal Klimaskovfonden blandt andet godkende skovkort, skitser med mere for klimaskoven, da det er Klimaskovfonden, der finansierer klimaskoven.
Som nævnt forleden er det især en større naturoplevelse og en bedre biodiversitet, der sigtes efter i projekterne.
Der er stadig forventet henholdsvis start på og fortsættelse af skovrejsning i de to nævnte områder på i alt 33 hektar i løbet af foråret 2023.
Planen er, at der herefter rejses skov over en årrække, og at området indhegnes, indtil træerne har fået fat. Og området vil være åbent for offentligheden gennem såkaldte faldlåger.
500 træer er på plads
I forhold til klimaskoven ved Saxenhøj tog Klimaskovfonden tilbage i april sit første spadestik i Guldborgsund Kommune med plantning af de første 500 træer på projektarealet bag Den økologiske Besøgsgård.
Det er Klimaskovfondens allerførste projekt, og det samlede projektområde for en ny klimaskov - hvoraf en del er decideret skov - er henlagt til et afgrænset areal på hele 25 hektar bag Den økologiske Besøgsgård Saxenhøj.
Guldborgsund Kommune er en del af klimapartnerskabet DK-2020, og den nye skov bliver en naturlig del af kommunens øvrige arbejde med at blive CO2 -neutral kommune i 2050.
Desuden får den et socialt sigte, da borgerne i den beskyttede beskæftigelse kan passe og vedligeholde skovområdet.
Annonce
For at sikre en blivende klimaeffekt skal klimaskoven tinglyses som fredskov, hvilket betyder, at den ikke kan nedlægges/fældes.
Klimaskov og Klimaskovfonden
Klimaskovfonden er etableret af Folketinget for at understøtte det danske CO2-reduktionsmål ved at fremme etableringen af mere skov og udtagning af lavbundsarealer i Danmark.
Guldborgsund har tidligere i år fået tilsagn fra Klimaskovfonden om støtte til skovrejsning og har valgt, at klimaskoven skal plantes ved Den økologiske Besøgsgård i Sakskøbing.
Klimaskovfonden har i alt givet tilsagn om støtte til skovrejsning eller udtagning af lavbundsjord på kommunale arealer i 17 kommuner landet over. Projekterne er fordelt på 230 hektar, hvor der tilsammen rejses 24 skove. Desuden bliver der udtaget lavbundsjord til et enkelt stort, lysåbent naturområde.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik