Skød to skud med jagtgevær

En times tid efter midnat i nat blev politiet kaldt til Lollandsgade i Nykøbing F., hvor en ung mand var set skyde to skud med et jagtgevær på åben gade. Politiet trængte ind på en adresse i gaden og anholdt en mand på 32 år.
Han blev bragt til politistationen i Nykøbing F., hvor han til morgen skulle afhøres af politiet.
Her blev han imidlertid så dårlig, at politiet valgte at løslade manden og indlægge ham på sygehuset i Nykøbing F.
De nærmere omstændigheder omkring skyderiet er derfor endnu ikke afklaret, men intet tyder på at han har skudt efter nogen personer.




Ung mand skød på åben gade.

Offentliggjort Sidst opdateret