Skole ramt af oversvømmelse: Nu bliver undervisningen flyttet væk
Sådan ser der ud i kælderen på Nysted Skole. Foto: Nysted Skole
.
Nysted Skole er så påvirket af oversvømmelser i kælderen efter onsdagens massive regnvejr, at undervisningen i næste uge flyttes væk fra skolen.
Som vi tidligere har omtalt her på folketidende.dk, blev Nysted Skole hårdt ramt af oversvømmelse i kælderen i forbindelse med tirsdag aften og onsdags massive regnvejr, at man var nødt til at afbryde strømmen på skolen.
Derfor blev undervisningen aflyst både onsdag og torsdag, og fredag morgen har skolens ledelse besluttet, at man foreløbig fra mandag til og med onsdag flytter undervisningen væk fra skolen.
- Det bliver sådan, at eleverne i 0. til 5. klasse møder ind i SFO, som de plejer, og klokken 8 bliver de så kørt til Kettinge Fritidscenter, hvor undervisningen vil finde sted. Når undervisningen er slut klokken 13.15, bliver de transporteret tilbage til SFO'en igen, fortæller skolelederen, der også har informeret forældrene.
Eleverne i 6. til 9. klasse møder ind på skolen mandag morgen og henter deres it-udstyr, og så bliver de kørt hjem i skolebus, hvorefter undervisningen starter online klokken 11, fortæller skoleleder Brian Brodersen.
De ældste elever undervises derfor hjemmefra foreløbig mandag til onsdag.
Han håber, at man kan vende tilbage til normal undervisning på skolen igen fra og med torsdag 11. januar.
- Men vi skal være helt sikre på, at der ikke er noget fugt tilbage i elskabet i kælderen, før vi sætter strømmen til igen. Vi tager bestik af situationen i løbet af tirsdag eller onsdag, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker