Skoledage i afstandens og håndvaskens tegn

VÆGGERLØSE Anakin på syv år havde mandag sin første dag i sfo'en på Sydfalster Skole. Dermed sluttede han og 19 andre "forårsbørn" sig til de 120 børn, der så småt har fået deres hverdag tilbage på skolen.

Også 50 af de 75 vuggestue- og børnehavebørn i Valhal er tilbage efter genåbningen af Guldborgsund Kommunes skoler og dagtilbud for godt en uge siden.

For Anakin og hans mor blev det en noget anderledes skolestart, for Anja Langerup måtte ikke komme med indenfor. Hun fik sammen med de øvrige forårsforældre kaffe, information og coronainstrukser udendørs i skolegårdens amfiteater.

- Det er fint nok. Lidt koldt, men helt okay. Jeg er ikke bekymret for mit barns helbred, for vi skal jo alle sammen rammes af den virus før eller siden, og det virker til, at skolen har styr på alle forholdsreglerne, lyder Anja Langerups vurdering.

Styr på forholdsreglerne er der, bekræfter skoleleder Stine Friis, der viser rundt på en skole, som ikke helt ligner sig selv med stribede afspærringsbånd på legepladserne, afstands-instrukser, nye håndvaske og en duft af påfaldende renhed.

- Vi har aldrig haft det så rent som nu, hvor to ekstra medarbejdere hjælper vores sædvanlige rengøringspersonale. Og børnene er langt bedre til at overholde alle reglerne, end jeg havde turdet håbe på. Jeg var noget nervøs inden genåbningen, for vi har et stort ansvar overfor både børn, forældre og ansatte. Men jeg er positivt overrasket over, hvor godt det går, fastslår Stine Friis, der har 12 personaler på job i disse dage.

En af dem er pædagog Kasper Løhr, som gør klar til matematik med en halv 2. klasse i et lokale, der både nåede at få nye håndvaske og nyt gulv, mens skolen var lukket ned.

- Det giver en ret dejlig ro i klassen at have så få elever, konstaterer Kasper Løhr, som til gengæld har fået en ekstraopgave med at sørge for, at alle eleverne vasker hænder, hver gang de går ud og ind ad klasselokalet.

Det bliver til fire-otte gange vand og sæbe om dagen, og det begynder at kunne ses på de små hænder, der tørrer ud. En hurtig håndsopretning viser da også, at hovedparten af børnene er begyndt at bruge håndcreme.

Alle klasserne er delt i to lokaler, så der er luft til to meters afstand mellem bordene. Det er der plads til på skolen, som i sin tid blev bygget til mange flere elever, end Væggerløse og omegn kan mønstre for tiden. Selv om både byens folkebibliotek og daginstitution i mellemtiden er flyttet med ind i de mange kvadratmeter på Skolebakken, er der stadig god plads.

Også til de store elever, når de på et tidspunkt får lov at vende tilbage, vurderer Stine Friis.

- Vi har stadig mange faglokaler, gymnastiksalen og hallen, vi kan tage i brug. Der er også muligheder i, at de små kan gå i skole om formiddagen og de store om eftermiddage. Det kræver selvfølgelig endnu mere rengøring, men det skal nok gå, mener hun.

Skolens kantine er stadig corona-lukket, men madmor Merete Holse har alligevel travlt i køkkenet. Hun har fundet sin opskrift på kagemand frem, og i denne uge bager hun fem af slagsen. Forældrene må nemlig ikke give deres fødselsdagsbørn kage med til at dele ud i klassen. I stedet kan de mobil-købe en kagemand af Merete, som også skærer ud og serverer, så kun hendes hånd har rørt med godterne.

Samme forsigtighed er der lagt i de små, lukkede plasticbøtter med frugt til Valhals børn. Håndvenlig udskæring, så kun barnet selv behøver at røre ved mellemmåltidet.

I 4. klasse er der også god plads mellem borde og børn. Oliver Juul Lauritsen, Manja Romer Hvidemose, Marcus Spuhr og Josia Mølback Rygaard Nielsen er enige om én ting: Det var på høje tid, at de fik lov at se deres venner igen.

- Min mor er god til at finde på ting, man kan lave derhjemme, men det er alligevel virkelig kedeligt at være hjemme uden venner. Det er også lidt svært at være tilbage, fordi vi ikke må spille fodbold. Man kommer for tæt på, når man skal tage bolden fra hinanden. Så nu leger vi i stedet fangeleg med en pind. Det er okay, men ikke lige så sjovt som fodbold, mener Manja, som også savner kram og highfive i sin nye hverdag.

- Det er lidt mærkeligt altsammen, men det er fint nok at slippe for at kramme. Det er jeg ikke så vild med alligevel. Jeg savner mest at kunne besøge min farfar, supplerer Josia.

Udsigten til at corona-hverdagen måske skal blive ved et halvt eller et helt år endnu, får Marcus og Oliver til at rulle med øjnene og sukke.

- Så går jeg under jorden! erklærer Marcus.