Skoleelever samlede penge til ukrainske børn
Langt de fleste elever fra Skt. Joseph Søstrenes Skole gav den alt, hvad de kunne, da de onsdag løb et velgørenhedsløb til fordel for de mest sårbare mennesker i Ukraine. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Med sponsoraftaler i ryggen løb elever runder for at samle penge ind til nødhjælpsarbejdet i Ukraine.
NYKØBING: Børn hjælper gerne andre børn. Derfor havde skoleelever fra Skt. Joseph Søstrenes Skole taget løbetøjet på for at samle penge ind til hjælpearbejdet omkring de ukrainske børn.
- Kom så, Valdemar, rungede det igennem skoven ved Kohalen, hvor eleverne løb runder på 1,2 kilometer.
Sponsorerne er ofte enten deres forældre, andre familiemedlemmer eller måske virksomheder. Hvem de nu har henvendt sig til.
Maria Kristensen, lærer
- Han er den første til at løbe tre runder, kommenterede én af lærerne, imens hun satte et hak ud for hans navn på listen foran sig.
Det så han dog ikke, for han var spurtet videre på en ny runde.
Inden coronapandemien var det en årlig tradition med en dag, hvor eleverne med hjælp fra sponsorer samlede penge ind til et godt formål. Og det har givet et sted mellem 20.000 og 30.000 kroner til den katolske hjælpeorganisation Caritas.
- Sponsorerne er ofte enten deres forældre, andre familiemedlemmer eller måske virksomheder. Hvem de nu har henvendt sig til, forklarer Maria Kristensen, der er lærer i 3. og 7. klasse.
Beløb går til sårbare ukrainere
Løbet har været aflyst i et par år, men nu er det tilbage, og langt de fleste børn tog opgaven særdeles alvorligt.
Hvor meget børnene har samlet ind, vil vise sig i de kommende dage. Uanset hvad skal beløbet i år gå til Caritas' hjælpeindsats for de ukrainere, der er allermest sårbare over for krigen i hjemlandet. Det gælder både dem, der stadig befinder sig i Ukraine, og dem, der er på flugt.
Børnene løb fra klokken 8.30 til 10.15, hvorefter de tog tilbage på skolen til en rolig dag, der sluttede klokken 12.00.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned