Skoleeleverne i Guldborgsund skal sidde tættere

To 1. klasser med 27 elever i samme klasselokale. Det er konsekvensen af den stramme økonomi på børne- og skoleområdet, når det nye skoleår begynder.

Børne- og skoleudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet, at de nuværende 313 klasser på kommunens folkeskoler efter sommerferien skal lægges sammen, der hvor det er muligt.

Politikerne har dermed valgt den mest vidtgående løsning af de fire modeller, man havde at vælge imellem.
Den valgte model betyder helt op til 27 elever i klassen, men at man ikke lægger 9. klasser sammen. Dermed ender man på 304 klasser.

Med flere elever i samme klasseværelse, kan der spares fire millioner kroner på lønudgiften til lærere.

Folkeskoleloven giver mulighed for helt op til 28 elever i en klasse, før klassen skal deles.




Guldborgsund sparer fire millioner kroner på lærerlønninger ved at placere helt op til 27 elever i klasserne.

Offentliggjort Sidst opdateret