Skoler skal have mindre bureaukrati dette skoleår

GULDBORGSUND En aftale mellem S-regeringen og en række øvrige partier i Folketinget har åbnet for, at kommunerne får mere frihed til at vælge, hvilken og hvor meget dokumentation, skoler skal indsende i det kommende skoleår.

Ideen er, at skolerne slipper for noget bureaukrati og kan fokusere mere på elevernes trivsel her efter corona, og den bold har børn-, familie- og uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune grebet.

Mandag vedtog udvalget på dets møde, at skolerne i dette skoleår kan fokusere på beskrivelser af deres visioner for, hvordan de arbejder med at lave den bedste folkeskole, fremfor at redegøre for data med fokus på tidligere skoleår.

Det betyder et midlertigt farvel til kvalitetsrapporter, og det giver god mening, mener udvalgsformand Simon Hansen (S).

- Vi vil ikke belaste vores folkeskoler med unødvendigt bureaukrati, kontrol og bagudrettede redegørelser, så derfor skal vores folkeskoler ikke bruge ressourcer på at beskrive, hvorfor bestemt data så ud, som det gjorde for et år siden, siger Simon Hansen i en pressemeddelelse om initiativet og tilføjer:

- Det er vores skoler, der bedst ved, hvad der skal til for at drive en god folkeskole, og det er derfor oplagt, at vi i fællesskab med vores skoler ser fremad og har en løbende dialog, så vi sammen udvikler vores folkeskoler til gavn for alle vores børn og unge.

Vil være med til at udvikle

Det politiske udvalg vil blandt andet kunne bruge skolernes beskrivelser af deres visioner som udgangspunkt for dialog, når det næste gang tager rundt og besøger skolerne.

- Jeg glæder mig til at få et dybere kendskab til, hvordan vores skoler arbejder med at udvikle sig, og hvordan deres visioner er for fremtiden, siger Simon Hansen og fortsætter:

- Vores nye borgerundersøgelse viser, at der er tilfredshed med folkeskolerne i vores kommune, men fra politisk hold vil vi gerne være med til at udvikle området yderligere, og jeg er glad for, at vi samtidig skaber et godt afsæt til det kommende udvalg, så vi har gode muligheder for at fortsætte med at udvikle vores folkeskole.

Han henviser dermed til Borgerkompasset, spørgeskema-undersøgelsen, der netop er gennemført for tredje gang, og hvori tilfredsheden med kommunens folkeskoler lander på indeks 63,4 - svarende til middel - på en skala fra 0 til 100.

Den undersøgelse kan man læse mere om på side 3 i dagens Folketidende.

Fint ikke at blive klandret

Udsigten til mindre dokumentation og anderledes fokus i indrapportering får generelt postiv respons hos de to skoleledere, Folketidende har foreholdt udvalgets beslutning.

- Det lyder meget fornuftigt, hvis der bliver mindre bureaukrati og mere tid til andre ting, siger Carsten Løye fra Sundskolen, mens Jan Axelsen, der er leder på Sophieskolen, kommer med et forbehold.

Han kalder sammenhængen mellem bagud- og fremadrettet fokus for yin og yang.

- Grundlæggende kan man sige, at det i børneudvalget naturligvis er vigtigt at have fokus på, hvad vi gør i fremtiden, og at det giver rigtig god mening, at de er interesserede i vores visioner i stedet for, hvad der er gået godt og skidt, siger han og fortsætter:

- Men i den proces må vi ikke glemme, at vi har brug for at se på, hvad der er gået godt, og hvad der kunne gøres bedre. Det er fint, at det ikke skal bruges i kvalitetsrapporter, at vi ikke skal klandres for fortiden, men kan folde visionerne ud i stedet. Men man er nødt til at evaluere på, hvad vi har gjort. Vi på skolerne er nødt til at være i god dialog med forældre, skolebestyrelse med mere, om det, vi gør, er det rigtige, og om deres børn bliver dygtigere af at gå på vores skole.