Med få timers mellemrum blev Lolland-Falster Brandvæsen søndag kaldt ud til skorstensbrande på Falster.
Første alarm kom fra ved 15.20-tiden fra en landejendom et sted mellem Stubbekøbing og Hesnæs. Her havde beboerne selv set, at der var problemer og slået alarm. Og da det var et hus med stråtag, tog brandfolkene det absolut alvorligt.
- Vi var opmærksomme på, der ikke faldt gløder ned, fortæller indsatsleder Bo Andersen.
Det lykkedes brandfolkene at slukke branden, uden at der opstod problemer, og med hjælp af en stigevogn fik de oppefra renset skorstenen. Da huset ikke havde andre opvarmningskilder, aftalte brandfolkene med en skorstensfejer, at beboerne godt måtte fyre op igen - men de skulle være opmærksomme og også øsrge for at få en skorstensfejer på besøg hurtigst muligt.
Brand i Nykøbing
Annonce
Klokken 17.33 kom der så et nyt alarmopkald om en skorstensbrand - denne gang fra et hus med hårdt tag. Det var på Kirsebærvej i Nykøbing.
- Jeg nåede lige at komme hjem, så røg vi af sted igen, fortæller Bo Andersen.
Branden var blevet opdaget af nogle naboer, der så flammer og gløder komme op af skorstenen. Naboerne fik fat i beboerne, som så slog alarm.
Brand i løbesod
Igen tog brandvæsnet stigevognen i brug og fik slukket og renset ud ved at sende en kugle og børster gennem skorstenen.
- Der var brand i noget løbesod i selve skorstenen, som vi har renset. Og så har vi bedt ejeren om at kontakte skorstensfejeren, inden de tager den i brug igen, fortæller Bo Andersen.
Begge skorstene var isoleret med Isokern, som er standard i nyere murede skorstene.
- Når de her det, er det sjældent, der sker noget alvorligt, bemærker han.
Brandvæsnet havde gang i stigevognen på Kirsebærvej i Nykøbing. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde