Skorstensbrand søndag middag

Offentliggjort Sidst opdateret

IDESTRUP: Kort efter klokken 12 middag blev Lolland-Falster Brandvæsen søndag kaldt til skorstensbrand på Østersøvej i Idestrup. Det var ejeren selv, der havde slået alarm.

- Vi var ude at kigge på det. Der var ikke brand i selve skorstenen, men der var kommet noget gul røg op, fortæller indsatsleder Bo Andersen.

Han fortæller, at beboerne selv havde fået klaret det værste, og at en skorstensfejer blev rekvireret til at se nærmere på sagen.