Tangen i vandkanten på Elkenøre Strand blev onsdag skubbet ud i Østersøen i håbet om, at højvande og fralandsvind vil tage det med ud igen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kommunen forsøger sig med nyt greb efter mange klager i Elkenøre.
Birgitte GrønningBirgitteGrønning
OffentliggjortSidst opdateret
ELKENØRE Klagerne fra sommerhusejere- og lejere ved Elkenøre Strand er strømmet ind i den seneste tid. Stranden og vandet er fyldt med tang, på trods af at Guldborgsund Kommune siden begyndelsen af skolernes sommerferie har kørt en ugentlig strandrensning.
Nu forsøger man sig med et nyt greb. Onsdag blev tangen i vandkanten skubbet ud i Østersøen igen.
- Det er et forsøg, som vi håber på succes med. Vi har i lang tid haft lavvande og pålandsvind, og det er derfor, tangen hober sig op i Elkenøre, hvor bugten får vandet og tangen til at stå stille. Men nu øjner vi vestenvind og en lille vandstigning, som vi håber kan hjælpe os af med tangen, hvis vi skubber den ud i vandet, forklarer driftsleder i Guldborgsund Kommune Jørgen Hilleke.
Han betegner tangsituationen i Elkenøre som særlig slem i år på grund af uheldigt vejrlig og erodering af sand fra Elkenørebugten, som gør vandet i området mere stillestående.
Da makinerne arbejdede med at skubbe tangen ud i vandet, fik kommunen også klager over, at tagen lugtede. Mange af klagerne kimer på Jørgen Hillekes telefon, men han maner til besindighed.
Annonce
- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe folk i Elkenøre, men stranden er altså et naturområde, og tang er en del af naturen. Det er der heldigvis også folk, der kan forstå. Ikke alle er sure, konstaterer Jørgen Hilleke.
Han opfordrer badende på Elkenøre Strand til at gå 100 meter mod nord eller syd fra bugten, hvor tangen hober sig mest op.
- Hvis de bare vil flytte sig en smule, kan de sagtens finde gode steder, opfordrer han.
Guldborgsund Kommune har sat 250.000 kroner af på årets budget til strandrensning, som bliver udført en gang ugentligt i skolernes sommerferie ved udvalgte nedgange til stranden. Ved Marielyst Strand bliver stranden dog renset seks dage om ugen.
Tangen i vandkanten på Elkenøre Strand blev onsdag skubbet ud i Østersøen i håbet om, at højvande og fralandsvind vil tage det med ud igen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned