Slår koldt vand i blodet efter konkurs: - Der er ingen grund til at gå i panik
Menighedsrådsformanden maner til ro, selvom situationen fortsat er uafklaret. Arkivfoto: Anne Katrine Petersen
Anne Katrine Petersen
Formand for menighedsrådet i Væggerløse Jens Erik Boesen vil ikke gå i panik over Troels Jørgensen-konkursen, selvom entreprenøren var i fuld gang med millionbyggeri af byens sognegård.
Onsdagens nyhed om entreprenørfirmaet Troels Jørgensen A/S' konkurs rammer bredt.
Entreprenøren var i fuld sving med en gennemgribende renovering af Christianssæde Slot - og på Falster bliver et større arbejde nu også bremset.
Siden sommer har entreprenørfirmaet været i gang med et projekt til 13 millioner kroner i Væggerløse, hvor en gammel lade i sognegården er ved at blive bygget om til et stort lokale med mulighed for opdeling, nyt køkken, toiletter, entré og kontor til præsten og en sekretær. Men også her må håndværkerne smide værktøjet fra sig.
- Lad mig først sige, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Troels Jørgensen er røget ind i en konkurs. Vi har oplevet det som et meget kompetent firma i det samarbejde, vi har haft med dem om byggeriet. De har lavet et godt stykke arbejde, siger Jens Erik Boesen, formand for menighedsrådet i Væggerløse Sogn.
Ingen grund til panik
Han fortæller, at der stadig mangler "et par måneders arbejde" på sognegården.
- Det, vi gør i øjeblikket, er at undersøge, hvordan vi kommer videre herfra, siger menighedsrådsformanden og fortsætter:
- Sker der en rekonstruktion, som måske vil gøre det færdigt? Vi må se. Vi har som sagt været godt tilfredse med det arbejde, de har lavet. Og ellers må vi se, hvilke muligheder der bliver, siger han og påpeger, at det ikke er hver dag, man som bygherre bliver udsat for en konkurs et stykke henne i et byggeri af den størrelse.
Selvom det hele er oppe i luften lige nu, slår Jens Erik Boesen koldt vand i blodet.
- Der er ingen grund til at gå i panik. Vi skal nok få den her sognegård op at stå, og så må vi se, hvem der skal færdiggøre den, siger han.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker