Slår utrolig vejr-rekord på Falster
Masser af vand og oversvømmelse på vejen fra Rødbyhavn mod Nakskov lige ved Kongeleddet. Læserfoto
Læserfoto
Målinger i Bjørup på Falster viser, at onsdagens nedbørsmængder sætter rekord og slår en 138 år gammel vejr-rekord.
FALSTER: Det regner, og det regner meget. Rigtig meget.
Føler du, at onsdagen var ekstra våd, så kan der faktisk være noget om det. I hvert fald hvis du bor på Falster i nærheden af Bjørup - lidt udenfor Nykøbing.
For her står der en officiel måle og vejrstation, som vejrtjenesterne i Danmark benytter sig af, når der skal måles mængder af nedbør.
Og onsdag aften har den så vist et tal, der har fået meteorologerne til at spærre øjnene op. For den viste et nedbørstal som aldrig nogensinde før er målt i Danmark i januar. Som i overhovedet.
TV2 Vejret skriver nemlig, at måleren viste, at der var mere end 50 millimeter regn i forbindelse med snestormen - eller bare stormen, hvis man nu som os befinder os udenfor de store snemængder, som har ramt andre dele af Danmark.
Med onsdagens måling i Bjørup er der dermed sat ny utrolig vejr-rekord, da den slår den hidtidige dagsnedbørsrekord for januar, som lød på 50 millimeter. Det blev målt på Fyn helt tilbage i 1886.
Det er altså en rekord med 138 år på bagen, som den dugfriske måling nu har overgået. Dermed skriver dagens storm sig officielt ind i historiebøgerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned