En epoke i Nykøbing slutter onsdag, når Guldborgsund Atletik på en ekstraordinær generalforsamling nedlægger sig selv.
Det er en hel sportsgren, der forsvinder ud af byen. En sportsgren, hvor byen i fordums tider kunne gøre sig gældende i klubberne Attila og Nike, som Guldborgsund Atletik, der tidligere hed NA 80, er en slags aflægger af.
Guldborgsund Atletik har under de tidligere navne stået for arrangementer som motionsløbet Hamborgskovløbet, Festugeløbet og familiecykelturen Tour de Falster. Det har været for at skaffe penge til dels arbejdet i klubben, dels til driften af klubhuset.
- Men vi har ingen ungdomsafdeling mere, og den eneste aktivitet, vi har tilbage er motionsholdet om mandagen med 15-20 deltagere. Og den eneste grund til, at vi har holdt arrangementer og liv i klubben har været for at skaffe penge til driften af klubhuset.
- Og det vil vi ikke mere. Det er for dyrt, når en klub skal betale for driften af et klubhus. Men det er med vemod, at vi nedlægger klubben, siger bestyrelsesmedlem Susanne Lose, der har været med i klubben under de forskellige navne siden 1963.
Klubhuset på atletikstadion skal ifølge vedtægterne overdrages til Guldborgsund Kommune.
erik holm
eh@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker