Små motorcykler og stor lyd - nye udstillinger på vej
Igen i år er der stort træf, når MC-museet åbner. skærtorsdag. Privatfoto
Privat
Museum åbner som sædvanlig på skærtorsdag.
Når Danmarks Motorcykel og Radiomuseum åbner skærtorsdag, 17. april, så er det med hele tre udstillinger om helt særlige "maskiner".
Det oplyser museet med sin melding om, hvad der skal ske på museet i 2025.
Og det er altså ikke så lidt.
Vi plejer at have 1.000 motorcyklister forbi.
Søren Groth Therkelsen, museumsformand
Tre udstillinger
Den ene udstilling har ekstraordinære motorcykler i fokus.
Blandt dem er en Polini minimotorcykel, en elektrisk dragracer, en motorcykel med jetmotor samt en BMW baneracer.
Museet vil også markere, at det i år er 115 år, at BSA (Birmingham Small Arms Company) lancerede sin første motorcykel.
Det sker med en særudstilling, som lægger særlig vægt på det engelske firmas betydning for motorcykelindustrien.
Og endelig vil man fejre 100-års jubilæum for både B&O og Danmarks Radio.
Udstillingen fortæller om B&O’s betydning for lyd- og kommunikationsteknologi og om Danmarks Radios rolle i dansk kultur- og mediehistorie.
Fælleskørsel
Desuden viser man på museet en De Dion Bouton Tricycle fra 1896, amerikanske veteranmotorcykler og en ny afdeling med løse motorer.
Åbningen af museet finder som sædvanlig sted med en fælleskørsel fra Cementen i Nykøbing til museet i Stubbekøbing.
Afgangen fra Nykøbing finder igen sted klokken 10, og den store kortege ventes til Stubbekøbing klokken cirka 10.20.
- De seneste år har der været cirka 1.000 motorcyklister forbi på åbningsdagen, siger Søren Groth Therkelsen, der er formand for museet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde