Mange benytter efterårsferien på at tage en tur med "Ida", som i denne uge er omdannet til piratfærge. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Se billedserie: "Ida" sejler igen under sort flag.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBEKØBING Der skal mere end regn og tåge til at slå pirater ud. Også selv om de er små.
I hvert fald var der mange af dem, da støtteforeningen Idas Venner mandag sendte deres træfærge ud på dette års piratsejladser mellem Stubbekøbing og Bogø.
Allerede ved middagstid havde 50 børn - og en del voksne - været med på sejladserne. Alle var fornuftigt klædt i regntøj.
Flere stod og ventede på at komme afsted over Grønsund, når færgen kom i havn.
- De kommer i en jævn strøm, lød det fra Helen Bonde, der er frivillig i sejladserne.
Annonce
Helen Bonde bød velkommen til piratsejladserne sammen med en sørøverpapegøje. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Aflyst i fjor
Det var første gang i to år, at sejladerne under det sorte flag blev gennemført.
Sidste år, i 2020, måtte turene i efterårsferien aflyses på grund af den verdensomspændende corona-epidemi.
Men i år er sejladserne tilbage i helt samme stil, som de plejer.
Ombord på "Ida" kan de små pirater blive malet i ansigterne, tegne tegninger og få udleveret gulddukater fra en skattekiste.
De kan også selv prøve at styre færgen på et stykke over sundet.
Det sker med en fra mandskabet ved siden af, så kursen mellem de to havne bliver helt rigtig.
, Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Nye frivillige
Der er 10-12 frivillige til at stå for pirataktiviteterne.
Fire af dem står på havnen på Bogø, mens to er placeret på Stubbekøbing Havn.
Annonce
Desuden er der fire frivillige med på overfarterne, der hver varer 12 minutter.
- Vi har heldigvis fået nye frivillige, og det er vi meget glade for., siger Helen Bonde fra Idas Venner.
Piratsejladserme fortsætter hele ugen til og med fredag.
Turene finder sted mellem klokken 10 og klokken 14. Både før og efter disse tidspunkter er der almindelig sejlads uden små pirater og sorte dødningeflag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde