Smadret efter oversvømmelse: Nu er der godt nyt
Gennem et par uger har MSE arbejdet ved diget ved Hesnæs. Der er lagt et nyt rør, der skal lede vandet under vejen og væk fra Hesnæs Eng. Foto: MSE
MSE
Trafikanter kan bruge Bønnetvej igen fra fredag.
HESNÆS: Nu bliver det igen muligt at køre på Bønnetvej, der løber bag diget ved stranden ved Hesnæs.
Entreprenørfirmaet MSEs folk har i et par uger arbejdet på at reparere vejen, som blev ødelagt under oversvømmelserne lige efter nytår.
Og nu er man så langt, at vejen igen kan åbnes for almindelig trafik.
- Vi er færdige i aften (torsdag, red), og så kan trafikanterne bruge vejen igen fra fredag, siger entrepriseleder Lasse Christensen fra MSE til Folketidende.
Vejen kan bruges fra fredag.
Lasse Christensen, entrepriseleder hos MSE
Oversvømmelse
Bønnetvej blev ødelagt, da store mængder vand fra den store Hesnæs Eng skulle ledes under vejen og ud i Østersøen.
Trykket af vandet blev så stort, at et stykke midt på vejen faldt sammen.
Det betød, at vejen, der også var lukket efter stormfloden i oktober, blev lukket endnu en gang.
By-pass
For at reparere vejen har MSE måttet lave det, som Lasse Christensen kalder en "bypass".
- Vi gravede et nyt åløb, som vandet kunne løbe igennem, mens vi lagde et nyt rør ned og støbte omkring det, fortæller han.
Nu er den nye rørføring så klar til at lede vandet bort fra engen, og derfor har MSE igen lukket åløbet og genetableret vejen.
Busser må vente
Vejen er en del af den rute, som buslinje 737 kører.
Men der vil nok gå endnu lidt tid, før busserne på ruten igen kører på Bønnetvej.
- Movia skal først ud og tjekke vejen, før busserne kan køre på den igen, siger Lasse Christensen fra MSE.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker