Det er femte gang, solhverv markeres på odden. Det har førhen været en både våd og grå forestilling, men i år blev den korteste dag en af de smukkeste. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE OG VIDEO: Vinterbadere, lokale og tv-stjerner fejrede vintersolhverv på Gedser Odde.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
GEDSER ODDE Et dyp i det tre grader kolde vand ved Sydspidsen markerede begyndelsen på solhvervsfesten på Gedser Odde i går. Cirka 50 personer lagde vejen forbi til jazz, gratis gløgg og æbleskiver samt et farvel til solen, som man rent faktisk kunne se gå ned.
- Vi har det helt fantastisk godt hernede, sagde Lisbeth Hansen fra Gedser.
Det var Foreningen Bevar Gedser Odde, der med støtte fra Kulturelt Samråd i Guldborgsund Kommune kunne invitere til et open air-arrangement på Marinestationen. For vinterbaderne skulle det have været en stor begivenhed med besøg af 50 tyske medbadere. Men coronarestriktioner forhindrede det. Der skulle dog mere til at slå formanden for vinterbadernetværket i Guldborgsund Kommune, Ann Dasseville, ud.
- Det er festligt, og særligt i disse tider må vi holde fast i lyspunkterne, mente hun.
Det gjorde de. Måske hjulpet på vej af gløggudskænkningen og servicen, som blev leveret med store smil af de to værter fra "Nul Stjerner", Jan Elhøj og Morten Kirckhoff.
Annonce
- Vi ville gerne give noget tilbage til Gedser, sagde Morten Kirckhoff, og en kvinde bedyrede, at deres traktement fik mere end nul stjerner hos hende.
Klik på billedet herover for at se flere billeder og klik herunder for at se en kort video fra arrangementet.
Ann Dasseville plasker i begejstring. Hun skulle have haft 50 tyske vinterbadere med fra Rostock, men i stedet badede de med danske flag på den tyske kyst. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Morten Kirckhoff fra programmet "Nul stjerner" delte gratis gløgg og æbleskiver ud. Han og kollegaen Jan Elhøj filmede også et juleprogram, der sendes til næste år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Arrangementet sluttede ved Solvognen med udsigt over vandet, hvor solen stjal alles opmærksomhed. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Dagens højdepunkt. Solen går ned. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Jørgens Jazzmen spillede op indendørs, men det kunne høres udenfor, og enkelte dansede med, ikke mindst for at få varmen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik