Snedig tyv: Havde ikke sit barn i barnevognen...
00 GUL F Nyk Guldborgsundcenteret 2022-06-21-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing. Sundby, L Guldborgsundcenter med den tomme grund, hvor der skal bygges butikker på
Anders Knudsen
En kvinde gentog sin "bedrift" i Guldborgsundcentret - men det kostede hende en sigtelse for tyveri af særlig grov karakter
Man skal nok være listig, hvis man vil forsøge at undgå at betale for varerne og dermed snyde de ansatte i butikkerne.
Det var en 33-årig kvinde fra Københavnsområdet vist godt klar over, da hun onsdag eftermiddag befandt sig i Guldborgsundcentret med sin lille dreng og en barnevogn.
For Politiet blev kaldt til centret, da personalet i en butik i centret havde opdaget kvinden og mistænkte hende for butikstyveri.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Da betjente kom til gerningsstedet, ville de se, hvad hun havde i barnevognen. Det ville kvinden dog ikke være med til og påstod, at hendes barn sov. Da politiet kiggede nærmere, var der dog ikke noget barn at spore i barnevognen.
Pillede alarmerne af
I stedet viste det sig, at kvinden var gået ud på kundetoilettet, hvor hun åbenbart havde pillet alarmerne af en adskillige varer fra butikken, som hun herefter gemte i den tomme barnevogn.
Patruljen fandt snart herefter ud af, at det bestemt ikke var første gang, kvinden havde forsøgt med sit listige trick. For kun et par dage tidligere havde hun lavet det samme nummer.
Denne gang blev den 33-årige københavner anholdt og sigtet for tyveri af særlig grov karakter, og de sociale myndigheder blev derfor kontaktet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker