SNØD PÅ FACEBOOK FOR AT BETALE HASHGÆLD
Retten i Nykøbing idømte 22-årig en betinget dom på 14 dages fængsel for bedrageri. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NORDFALSTER: Det var gæld til pushere, der sidste år fik en 22-årig mand fra Nordfalster til at snyde andre på Facebook.
Det fortalte han mandag i Retten i Nykøbing, hvor han stod tiltalt for bedrageri mod seks personer.
Den 22-årige erkendte bedragerierne, og retten gav ham derefter en betinget dom på 14 dages fængsel. Han modtog dommen.
Snød med Airpods
I 2020 og 2021 lavede han handler med de seks personer via sine to profiler på Facebook.
De pågældende sendte penge til ham for at få et sæt Apple Airpods, men de modtog aldrig noget for pengene.
- Jeg havde et sæt Airpods, men ville ikke sælge dem, fortalte han.
Hashmisbrug
Baggrunden var, at han skulle skaffe penge.
- Jeg var ude i et hashmisbrug og skyldte penge til nogen, forklarede han.
Den 22-årige fortalte, at han for et halvt år siden kom ud af misbruget igen.
Han skylder de seks personer i alt godt 4.000 kroner, og dem er han villig til at betale.
- Jeg vil bare have sagen ud af verden, sagde han i retten.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker