Social indsats er pivringe

Den kriminelle lavalder er blevet indhentet af virkeligheden. Det mener en række fremtrædende medlemmer af Venstres folketingsgruppe.  
De beskylder storebrødrene i indvandrerbander for at spekulere i at sætte deres yngre brødre under 15 år til at gøre det grove arbejde i form af f.eks. hashsalg, fordi de ikke kan straffes.
 
Ifølge John Hatting, der er formand for kriminalforsorgsforeningen, er løsningen ikke at straffe de unge 15 år.
 
- Hvis vi strammer skruen og skaber mere straf, så skaber vi også bare flere kriminelle. Virkningen af at sætte den kriminelle lavalder ned vil skabe flere ofre, flere udgifter for samfundet og masser af omkostninger for de pårørende. Man skulle istedet styrke den sociale indsats, som i dag er pivringe. Virkeligheden er desvære, at man ikke er opmærksom på de børn i det omfang man burde være, siger John Hatting.
 
Dansk Folkeparti's lokale folketingsmedlem René Christensen mener, at det er en god idé at sænke den kriminelle lavalder, mens Socialdemokraternes Lennart Damsbo Andersen fra Nysted, mener det modsatte.




Hvis den kriminelle lavalder sættes ned fra 15 til 12 år skabes der bare flere kriminelle, lyder det fra Kriminalforsorgsforeningen.

Offentliggjort Sidst opdateret