Søger tip om mand i Mercedes

En beboer på Støttenhøj i nærheden af Stubbekøbing traf klokken 17.15 onsdag en ukendt mand i en Mercedes ved sin bopæl.

Han henvendte sig til manden, der oplyste, at hans ærinde var at sælge værktøj. Husets beboer fandt dette så mistænkeligt, at han rettede henvendelse til lokalpolitiet i Nykøbing.

Politiet hører gerne fra andre, der har været i kontakt med manden. Bilen, han kører i, har registreringsnummeret HBS 707, og da den blev observeret på Støttenhøj, var den ifølge husejerens beskrivelse snavset.




Offentliggjort Sidst opdateret