Sol og sommerlejr hos Nørre Alslev spejderne

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag den 2.juli tog 6 mirkospejdere, 16 minispejdere og 5 ledere af sted på en uges sommerlejr til Arresøcentret på Nordsjælland. Efter ankomsten lørdag eftermiddag, stod det på lejretablering. Der blev bygget køkkenbord, indgangsportal, gravet bålplads og sat hegn op. Søndag aften var der lejrbål, med sange og optrin. I løbet af ugen blev der lavet pilefløjter, hvor nogle af dem faktisk virkede. Det er svært at lave pilefløjter, men med gode knivfærdigheder lykkedes det alligevel, desværre så virker sådan en fløjte kun i kort tid, da træet tørrer ud. Der blev også prøvet kræfter med en simpel bro, som blev lavet helt uden brug af reb og søm. Broen var stabil nok til at 22 børn og 1 leder kunne gå på den. Mandag aften var der postkasseløb, med en masse spørgsmål der skulle besvares. Tirsdag formiddag stod den på tinstøbning og rebslagning. Der blev lavet forskellige former for figurer. Der blev lavet figurer som fisk, råbåndsknob og meget andet. Derudover skulle spejderne også lave deres egne figurer, med udgangspunkt i kartofler. Det blev en meget vellykket aktivitet, hvor alle fik en figur. Derudover fik de lavet deres eget reb, det blev gjort på to måder, med en rebslagningsmakine. De syntes det var spændende at prøve hvordan man laver reb. Om eftermiddagen fik de prøvet en masse nye lege. Om aftenen var der et eventyrløb, som var særdeles underholdende. Onsdag var der hike, en 10 kilometer lang gåtur ventede forude, vejret var med spejderne, og det var derfor velfortjent at der var tid til en tur i svømmehallen i Frederiksværk, inden turen gik hjem til lejren. Torsdag formiddag blev der lavet tovdyr. Der blev lavet: katte, kænguruer, spejdere, abehånd og en løve. Om eftermiddagen blev der lavet knagerækker af træ. Torsdag blev der sluttet af med lejrbål og hygge. Fredag skulle lejren ligges ned, desværre foregik det i silende regnvejr, inden lejren sluttede fredag eftermiddag. Ugen gik super godt, vejret var med dem hele ugen, undtagen da lejren skulle ligges ned. En meget vellykket spejdertur, med sol og varme.