Soldat: - Det sætter tankerne igang

Den 27-årige danske soldat Piet Rantzau fra Nykøbing drager i starten af 2008 til Afghanistan. Han skal gøre tjeneste ved Kandahar i tre måneder. Han har været i udstationeret i Afghanistan før - i efteråret 2006, hvor han var på det første danske hold i den uroplagede Helmand-provins. Her var han udstationeret i Camp Bastion, hvorfra to danske soldater torsdag blev dræbt i ildkamp ved den fremskudte Sanford-base. De to tab betyder, at fem danske soldater nu er blevet dræbt på to måneder i Helmand-provinsen.
- Selvfølgelig sætter de seneste dages og måneders hændelser nogle tanker i gang, men det ændrer ikke ved min overbevisning om det rigtige i at tage afsted igen, siger Piet Rantzau.
- Da jeg var i Afghanistan sidste gang, så jeg hvad Taliban gør ved befolkningen, og at vi kan give dem håb - men også lægehjælp og endda bygge skoler betyder utroligt meget for befolkningen, fortæller Piet Rantzau.
- Jeg ved at stemningen blandt de danske soldater er lettere trykket i øjeblikket, men moralen er høj. Kammeratskabet er fantastisk, siger Piet Rantzau.
Læs hele interviewet med Piet Rantzau i Folketidende lørdag.




Torsdag blev to danske soldater dræbt i ildkamp i Afghanistan. 27-årige Piet Rantzau fra Nykøbing F. skal snart gøre tjeneste i tre måneder i det uroplagede land. Hændelserne sætter nogle tanker igang, men ændrer ikke ved at han er overbevist om det

Offentliggjort Sidst opdateret