Som soldat med foreløbig tre udsendinger til Afghanistan er 23-årige Richard Holmberg vant til at være forberedt på lidt af hvert.
Men det var nok ikke et veritabelt uvejr, han og kæresten Stephanie Jensen fra Slagelse havde forventet, da de tog til Døllefjelde for at tilbringe weekenden på markedet og overnatte sammen med et par af deres venner på ungdoms-campingpladsen.
Ikke desto mindre var det, hvad de kom ud for, da storm, regn og torden blæste henover Lolland-Falster fredag aften, og uvejret var ved at rive deres nyindkøbte, midlertidige hjem fra hinanden.
- Der fik jeg lige et mindre sammenbrud og blev meget hidsig. Men nu går det godt igen, og her er super fedt at være, fortæller Stephanie dagen derpå, da solen atter skinner.
Heldigvis havde hun et par handlekraftige soldater ved sin side, da teltet truede med at give op over for stormen. Og med lidt tape fik de lappet hullerne, så der ikke kom alt for meget vand ind.
Det er ikke første gang, de er på Dølle, og det bliver formentlig heller ikke den sidste.
- Her er en rigtig god stemning. Og så vidt vi ved, er der ikke nogen, der har fået stjålet noget endnu. Det er lidt utroligt, når her er så mange mennesker, mener Stephanie Jensen.
Kæresten Richard og hans venner har orlov frem til 20. maj. Så går turen tilbage til Helmand-provinsen i Afghanistan.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker