Sommerhus ransaget af politihunde

Torsdag, sidst på eftermiddag, foretog politi med narkohunde en ransagning på Marielyst.

Politiet havde fået et tip om, at der var narko i et hus på Sødskærmvej, og det viste sig at holde stik.

I huset befandt sig fem unge mænd, der alle var i besiddelse af narkotika. De er alle blevet sigtet for overtrædelse om lov om euforiserende stoffer og kan regne med bøder.

I sommerhuset blev der fundet ni gram kokain, knapt fem gram amfetamin, to gram hash og 14 ecstasypiller.




Der var gevinst, da politiet besluttede at undersøge et tip om narko i et sommerhus i Marielyst.

Offentliggjort Sidst opdateret