Sort Peugeot efterladt uden hjul

Der blev gået grundigt til værks, da en eller flere personer fredag aften eller natten til lørdag stjal alle fire hjul OG reservehjulet fra en sort Peugeot 307.

Reservehjulet blev stjålet fra bilens bagagerum, og for at komme derind holdt tyvene sig ikke tilbage for at smadre en siderude.

Tyveriet er begået et sted i Guldborgsund Kommunes område, men politiets døgnrapport melder ikke noget om hvorhenne.




Offentliggjort Sidst opdateret