Spareplanen for bibliotekerne er klar: Sådan skal millionerne findes
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Guldborgsund Kommune skal spare to millioner kroner på biblioteks- og borgerserviceområdet. Nu har politikerne besluttet, hvor pengene skal findes.
Guldborgsund Kommune skal spare to millioner kroner på biblioteks- og borgerserviceområdet.
Det blev besluttet som en del af budgettet for 2024, og nu har politikerne i landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget så besluttet, hvor pengene skal findes.
De to millioner kroner findes ved følgende ændringer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune:
På alle kommunens seks biblioteker vil der fremover være én dag om ugen, hvor bibliotekerne ikke er bemandet af personale, og man derfor som borger ikke kan blive betjent af en medarbejder. Hvilken ugedag det bliver, bliver besluttet senere ud fra en vurdering af, hvor det lokalgiver bedst mening.
Borgerne vil dog stadig have adgang til bibliotekerne de dage, hvor der ikke er mulighed for personlig betjening.
Derudover har man besluttet, at tre vakante bibliotekarstillinger ikke bliver genbesat, og indkøb af bøger vil blive reduceret med en halv million kroner.
I januar kom kommunens administration med et oplæg til besparelser, som blandt andet indebar, at bibliotekerne i Nørre Alslev, Stubbekøbing, Væggerløse, Sakskøbing og Nysted lukker i den nuværende form og omdannes i stedet til såkaldte bibliotekspunkter med et mindre udvalg af materialer til inspiration og lån.
Men det sagde politikerne nej til.
- Det har været meget vigtigt for udvalget, at vi bevarer biblioteks- og borgerservicetilbuddene i vores landdistrikter, selvom vi skulle finde en stor besparelse. Det er vi lykkedes med, og det vi er i udvalget glade for.
- Vi ser frem til, at lokalsamfundene fremadrettet i endnu højere grad bliver inddraget i, hvordan de enkelte biblioteker og borgerservice skal drives, og vi håber på, at borgerne vil tage godt imod vores nye koncept ”book et bibliotek”, siger formanden for landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget, Ole K. Larsen (V), i pressemeddelelsen.
Du kan læse mere om det nye koncept "book et bibliotek" HER.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker