Spirende skovplan videre
Planen for den kommende folkeskov rummer 18 hektar indenfor de røde streger, der afmærker et areal mellem Guldborgvej til højre, Mellemvang i bunden og Møllevej til venstre. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
En 18 hektar stor folkeskov nærmer sig målstregen.
SAKSKØBING Planerne om en ny folkeskov ved Sakskøbing blev mandag vendt og drejet endnu engang i teknik-, miljø- og ejendomsudvalget (TME) i Guldborgsund Kommune. Og her var der enighed om at anbefale over for økonomiudvalget og byrådet, at der nu udarbejdes et kommuneplantillæg for det nye rekreative skovområde i Sakskøbing.
Udvalget besluttede tilbage på et møde i juni blandt andet at indgå samarbejdsaftale med Growing Trees Network (GTN) om at rejse den nye folkeskov ved Sakskøbing på cirka 18 hektar i foråret 2022.
Der vil også - fremgår det af sagsfremstillingen - blive gennemført et samarbejde med lokale foreninger, skoler med mere omkring planlægning og etablering af skoven. Samarbejdet med borgere kan etableres via eksisterende borgergrupper under områdefornyelsen i Sakskøbing og derved støtte op om byens udvikling.
Kommuneplantillægget sendes nu i offentlig høring i fire uger, og nærmeste naboer orienteres om høringen.
- Det er sådan med det her plantillæg, at først skal det i høring, inden det behandles i økonomiudvalget og senere i byrådet, og så skal det i høring endnu en gang i fire uger efter den sidste behandling, fortæller formand for teknik-, miljø- og ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen (G).
Det er, fordi skovarealet er omfattet af kommuneplanramme B5 og derved er udlagt til blandt andet boligformål, børneinstitution, butikker og skole, at det er nødvendigt at ændre planrammen. Folkeskoven rejses i øvrigt med det formål at skabe rekreative skove for borgere og turister. Generelt for alle de nye lokale folkeskove er det også planen, at de tilplantes med hjemmehørende arter, der vil øge biodiversiteten.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde