Sporarbejde ved Tingsted giver længere rejsetid

I tre uger, i perioden 3. til 21. december, renoverer Banedanmark det gennemgående hovedspor og vigesporet i Tingsted nord for Nykøbing. I hovedsporet udskifter de blød bund og i vigesporet udveksler de de gamle træsveller med nye af beton.
 
Sporarbejdet berører tre tog, der normalt benytter vigesporet i Tingsted til krydsninger, det vil sige passage af modkørende tog.
 
Regionaltoget, der kører fra København H klokken 14.20, kører kun til Nørre Alslev, hvor det ankommer klokken 15.55. Passagerer til Eskilstrup og Nykøbing skal skifte til det efterfølgende regionaltog, der ankommer til Nørre Alslev ti minutter senere klokken 16.05.
 
Derudover får det betydning for regionaltogene, der kører fra København H klokken 16.38 og 17.34. Regionaltogene, der plejer at krydse modkørende tog i Tingsted, skal i stedet krydse i Eskilstrup, og det medfører 6-7 minutters længere rejsetid mellem Eskilstrup og Nykøbing.




Togpassagererne fra Nykøbing mod Sjælland må fra mandag 3. december og tre uger frem væbne sig med tålmodighed. Sportarbejde ved Tingsted bbetyder længere rejsetid på nogle udvalgte afgange.

Offentliggjort Sidst opdateret