Sportsfolk hædret på Rådhuset

Det var sportsfolkenes dag på rådhuset forleden. Men dagens største "sportspræstation" stod formanden for kultur- og fritidsudvalgets, Poul-Henrik Pedersen dog for:
 
Han skulle nemlig overrække priser til ikke færre end 49 sportsudøvere, som gennem året har kastet glans over Guldborgsund Kommune ved at vinde medaljer ved nationale eller internationale sportsbegivenheder. Idrætsfolkene blev begavet med et kontant beløb på 200 kroner og en rygsæk med Guldborgsunds logo.
 
Samtidig blev årets idrætspriser uddelt og vinderne kåret. For årets idrætspræstation står Stephan Hansen fra Nykøbing Falster Bueskyttelaug, som er Danmarks bedste ungdoms-bueskytte med tre danmarksmesterskaber, guld ved hold-NM og individuelt bronze ved NM samt fire danske rekorder - alt opnået i år!
 
Årets forening blev Nykøbing F. Tennisklub fordi den 110 år gamle forening med sine mange aktiviteter på ungdomssiden har fået vendt en nedadgående kurve til fremgang fra 45 til 74 ungdomsspillere.
 
Årets ildsjæl blev formanden for Guldborg Idrætsforening, Maibritt Mathiasen, der samtidig er formand for gymnastikudvalget og tillige instruktør for en del gymnastikhold. - Majbritt formår at skabe glæde omkring sig. Hun er en ener. Hun er det store sociale samlingspunkt, hun evner og formår at få foreningen til at vokse i medlemstal. Det var nogle af de ord, Poul-Henrik Pedersen brugte om "Årets ildsjæl"




49 medaljetagere i nationale og internationale mesterskaber hædret sammen med ?Årets ildsjæl, ?Årets Idrætspræstation? og ?Årets forening?.

Offentliggjort Sidst opdateret