Der er vist ingen tvivl om, at sommer er ensbetydende med cirkus. Således har vores landsdel allerede været godt besøgt af cirkus og lørdag 14. august dukker Cirkus Dannebrog da også op på cirkuspladsen i Nykøbing F.
Denne dag klokken 19 lover de publikum en fejende, fortryllende og fantastisk forestilling. En forestilling som de i samarbejde med Ugeavisen sætter 80 billetter på højkant til.
Hvis man ønsker at få fingrene i gratis billetter til denne forestilling, gælder det om at komme tidligt ud af fjerene. Jeres opgave, kære læser, bliver nemlig at møde op i Folketidende Gruppens reception, Tværgade 20 i Nykøbing F. klokken 8 fredag morgen i denne uge. Her vil personalet stå klar til at uddele to billetter til hver af de første 40 Ugeavisen-læsere.
Når billetterne er i hus, er der blot tilbage at glæde sig til forestillingen, som er en hyldest til Haddy Enoch, som Cirkus Dannebrog mistede i efteråret 2009. Haddy var direktør i Dannebrog og han havde et brændede ønske om at Cirkus Dannebrog skulle leve videre - og det gør det.
Årets forestilling byder både på tårnlineartister, spanske klovne, rulleskøjteshow, luftakrobatik, wild west show, rulleskøjteshow, kameler, Elefanten Rambo, hestenumre og meget mere.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker