Musikskolesammenslutningen, Damusa, råber vagt i gevær på grund af faldende statstilskud til musikskolerne.
Det har betydet, at brugerbetalingen er steget.
Og det er ikke blevet bedre af den ændrede struktur i kommunerne, der har betydet sammenlægning af de kommunale musikskoler.
Men der er ingen krise på Guldborgsund Musikskole og MGK i Nykøbing.
Det siger musikskoleleder Allan Gardersøe.
- Vi havde forventet en nedgang, men det har slet ikke fået et omfang, så jeg har måttet overveje at kontakte min ledelse om, at det kunne være et problem, siger han.
Musikskolen er dog bevidst om, at pris og kvalitet hænger nøje sammen.
- Der er selvfølgelig nogle, der synes, at det bliver dyrere. Men vi forsøger at give dem et mere omfangsrigt tilbud, siger Allan Gardersøe.
Derfor har skolen satset på mere undervisningstid og mere samspilstid og til syvende og sidst flere oplevelser.
- Vi laver større hold, hvor eleverne er samlet. I stedet for, at en elev betaler for en halv lektion, så betaler tre elever for en hel lektion. Det giver en bedre kvalitet, fordi det giver miljø, konstaterer Allan Gardersøe.
Han mener, at samværet har stor betydning.
- Det er jo sjovt at gå til musik med en kammerat. Vores forældre kan sagtens se, at der kommer gladere børn ud af det, mener Allan Gardersøe.
Nicole Wolter
nwo@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde