Stadig mange arrangementer bliver aflyst på grund af corona
Borgerne kan under Foreningernes Dag i centrum af Nykøbing prøve en masse forskellige aktiviteter, som lokale foreninger arrangerer. Det giver en dejlig dag i byen og mulighed for flere medlemmer i foreningerne, siger citychef. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Både på Lolland og Falster er der aflysning af ellers traditionelle arrangementer.
NYKØBING Foreningernes Dag, som i år skulle have været afholdt 12. september, bliver ikke til noget denne gang.
At dagen, hvor lokale foreninger kan vise sig frem i Nykøbings gader, aflyses, skyldes coronavirussen, fortæller erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing, André Andersen.
- Vi har mange foreninger, som er lidt udsatte i forhold til corona, som ikke kan deltage på dagen på grund af den, og det synes vi er lidt ærgerligt. Det kan være hjerteforeningen, lungekoret og nogle ældre mennesker, der normalt deltager, som ikke kan, vil eller tør være med i den aktuelle situation, siger han og tilføjer:
- Desuden er forsamlingsforbuddet ikke hævet, som vi havde håbet på, at det ville være.
Beslutningen blev taget på et planlægningsmøde mellem arrangørerne tirsdag. Her deltog Frivilligcentret, foreningsfolk fra Guldborgsund Kommune, Vores Nykøbing og Lindholm Indefra, og der var enighed om, at årets arrangement burde aflyses.
- Det er trist, for mange har taget det til sig, og det er en god lørdag. Men vi kan ikke styre, hvad så mange mennesker gør på så stort et område, også når de forskellige aktiviteter finder sted. Og var det blevet til, at der bare kunne udleveres foldere om foreninger, så kunne de ikke vise sig fra deres bedste side, som vi ønsker, siger André Andersen.
Han lover, at dagen er stærkt tilbage næste år, og datoen ligger allerede fast.
- Det er altid anden lørdag i september, så det bliver 11. september, 2021, siger citychefen.
Normalt deltager omkring 80 foreninger ved Foreningers Dag, som i år skulle have fundet sted for fjerde gang.
Læs også artiklerne: "Årets Color Fun-løb aflyst" - "Ingen motorcykler" og "Junglerun i Knuthenborg er aflyst"
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde